Læsning - for fornøjelsens skyld 3

Dem jeg er færdig med.


I det halve år uden pligtlæsning har jeg også læst et par bøger færdig.
En af dem er  Benn Q. Holms "Hafnia punk". Og jeg kunne meget godt li´den. Selvom den ikke nåede sit forbillede, Nick Hornbys "Fever pitch", til sokkeholderne. Fodboldsubkultur som ramme for mande-karakterer, nærmest fravær af kvinder (og det er ok i en fodbold-bog!) og ret godt tempo. Fart i skrivestilen. Ikke helt som hos Jan Sonnergaard, hvor man næsten skal lægge bogen fra sig, for at få vejret nogen gange, men.. "Hafnia Punk" kan anbefales!

Det kan Bent Jensens biografi om Josef Stalin ikke. Bent Jensen er sikkert dygtig. Men, han hader, hader, hader Sovjetunionen og skuldringen af Stalin når aldrig ud over billedet af en bindegal morder. Og, selv om han var en bindegal morder, så må der have været mere. Men kan man ikke lade den slags historiebøger ligge, så ville jeg lige kige rundt på boghandlerens hylder efter en mere nuanceret skildring end Bent Jensens.
Min sommerferie gik til Paris. 4 dage i Byernes By med min kone og intet program. Skønt. Jeg har for mange år siden købt en Jean Paul Sartre bog , "Ensom blandt mennesker" i et antikvariat og nu var chancen der for at læse pariserintellektuelle Sartre i sin hjemby. Den chance greb jeg. Sartre var eksistentialist. Og det er ikke en feel-good historie. Den er decideret feel-bad! Ingen kommer helskindet gennem Sratre fortælling om sin hovedpersons hykleri og manglende empati og ansvarfølelse. Alle kommer ud af den bog med ar på legeme eller sjæl.

Det samme gør alle i Ulrikke Moustgaards biografi om advokaten Peter Hjørne. Hjørne er kendt for at tage alle sager, der kommer forbi hans skrivebord. Især, hvis de samtidig kan bringe spotlight på Hjørnes egen dagsorden.
Det gik gruelig galt for Hjørne og han mistede retten til at praktisere som advokat i 2 år og fik samtidig en ubetinget fængselsdom på 60 dage, for at lække oplysninger til klienter.
Men billedet, der i bogen tegnes af Peter Hjørne er langt fra det billede medierne har tegnet af ham. Manden, der stædigt tror på at alle har ret til det bedst mulige forsvar og som har haft sager for bla. Peter Lundin. Pia Kjærsgaard og mange flere, fremstår sympatisk, arbejdssom og ægte. Det sidste er altid vigtigt for mig. at, det er tydeligt at hjertet er med. At Hjørne har en sag, der er over sagerne. Nemlig, at alle har ret til det bedst mulige forsvar. Den slags idealister elsker jeg. Og derfor synes jeg bogen er spændende, god og fuld af skæge historie om rockere og andre i Hjørnes hverdag.