torsdag den 26. november 2009

Årskonference om Politik, Medier, Net og Demokrati 2009

På lørdag inkasserer jeg min fødselsdagsgave. En hel dag på konference med landets førende i mediebranchen. Konferencen er arrangeret af Ræson (http://raeson.dk). Et magasin, der beskæftiger sig med internationale affærer, politik og debat. På et noget højere niveau end man ser i de fleste andre danske printmedier.

Jeg glæder mig! Det bliver spændende at lære om mediers placering i samfundet nu og i hvilke retninger ledende skikkelser i branchen forventer det vil gå.

Det er, især for printmedier, en brydningstid. En tid hvor man skal finde ud af, hvordan man kan tackle konkurrencen fra det her. Det her internet og alt det gratis og alt det lynhurtige formidling, der kommer ud af det.

For min egen fornøjelse og for ikke at falde hen, hvis der skulle være en pause, vil jeg forsøge at blogge løbende under konferencen. Det kan jo være, der dukker gode pointer , nyttig viden eller spændende pointer op. Det ville næsten være otrolit, hvis der ikke gjorde.

/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar